Leg en bog

Leg en bog

Forløb for både børn og voksne


Med udgangspunkt i principperne i dialogisk læsning, bruger vi billedbogen som udgangspunkt for en spændende leg mellem børn og voksne. Alle byder ind med ideer til, hvordan man kan sætte handling, krop, mimik og stemme til billedbogens tekst og illustrationer. Denne måde at lege bogen på støtter børnenes fantasi, sprog og sociale samspil - og giver voksne mulighed for at styrke deres pædagogiske faglighed i forhold til leg og fantasi. 


Forløbet foregår i institutionen og "Leg en bog" afprøves sammen med børnene over 4 formiddage. Forløbet starter med en introduktion for de voksne om børns sprogudvikling og leg, og hvor personalet får de billedbøger som vi skal lege i forløbet.

Forløbet ledes af talepædagog og skuespiller Mariane Siem, der har stor erfaring med undervisning indenfor både leg, pædagogik og sproglig udvikling. Til forløbet kan tilkøbes oplægget Bog og sprog til et forældrearrangement, hvor der sættes fokus på, hvordan billedbøger understøtter børns sprogudvikling. 

Aldersgruppe, antal og pris: 

"Leg en bog" passer til børn i aldersgruppen 2 - 6 år. Der kan være 12 - 15 børn med hver gang, og op til 4 voksne. Den vejledende pris for et forløb med indledende møde for de voksne og 4 formiddage er 9000 kr. + transport og bøger. Skriv gerne og få et tilbud, der er tilpasset jeres behov. 


Introduktionsvideo til metoden "Leg en bog"


Kontakt: 


Aktanten

Skt. Pauls Gade 45, 2. th.

8000 Aarhus, Danmark

Email: teater@aktanten.dk

Tlf: (+45) 60772718

Følg med i vores arbejde:  


Tilmeld dig vores nyhedsbrev


© Copyright. All Rights Reserved.